Vi sidder klar til at rådgive dig og svare på dine spørgsmål.
(+45) 26 11 61 43
jan@holmelund-jagtrejser.dk
Den Anatolske Ibex (Taurus Bjergene) :
Den fantastisk smukke Bezoar Ibex lever i Taurus-bjergene bl.a. lige bag ferieparadiset i Alanya og herfra udgår jagten.
Jægere og ledsagere kan evt. blive indlogeret i helt ny luksuriøs 3 vær. lejligheder beliggende 100 m. fra Middelhavet og med en fantastisk udsigt op i bjergene og ud over Middelhavet.
Jagten på den Anatolske ibex kræver her, at man er i rimelig god fysisk form idet man færdes i bjerg-område. Dog typisk ikke meget højere end trægrænsen hvor der fortsat er forekomst af både egetræer og fyrretræer. Jagten på den Anatolske ibex forløber fra den 15 september og frem til den første april.
Perioden fra 15. september til november betragtes generelt som varm, hvorimod det anbefales at benytte sig af uldent tøj i vinterperioden.
Vedr. riffelvalg anbefales våben med kalibre kendetegnet ved at kunne præstere en flad kuglebane over stor afstand eksempelvis cal. 270 win, 30.06, 7 mm rem.mag, 300 etc. Du skal vide hvor du sætter din kugle på skudafstande op til til 300 m.
Den bedste periode for jagt på beozar-ibex ligger i perioden den 01. november til den 15 januar. Jagten afvikles over 7 dage med 5 dage i bjergene, men sædvanligvis køres der højt op i bjergene, før du selv skal ud og forcere yderligere afstande på gå-ben i eksempelvis de smukke Taurus-bjerge med flot udsigt til Middelhavet.
Jagt på Bezoar Ibex afvikles på lokaliteterne Antalya, Mugla, Kayseri og Adana
Holmelund Jagtrejser samarbejder med den mest markante outfitter i Tyrkiet og som for længst har bevist sin troværdighed og integritet. Holmelund Jagtrejser har senest afviklet Bezoar Ibex-jagt i Taurus-bjergene bag Antalya i januar 2019.
Mulighed for at blive guidet omkring trofæstørrelse før skudafgivelse. Umiddelbart vil de flest Bezoar-ibex have en trofæstørrelse omkring 110 cm.
I alt kr. 65.000
Hvis Bezoar Ibex anskydes, fortabes licens.
Mulighed for retur-jagtrejse under samme jagtsæson til kr. 15.750.
For hver cm. større end 110 cm til 114 cm kommer der yderligere en trofæafgift på kr. 1.875. For hver cm. større end 115 cm kommer der yderligere en trofæafgift på kr. 2.625.